Dykning ved Gl.Ålbo byder på noget af Danmarks bedste dykning. Med Lillebælts vanddybde, strøm og unikke undervandsfauna og flora er Gl.Ålbo et af de mest interessante dykkesteder du vil finde. Vores service og faciliteter til dykkere gør det yderst tilgængeligt at dykke her, såvel direkte fra broen, stranden, som fra båd.
Intet sted i Danmark er der dybere, så tæt på land, end ved Gl. Ålbo. Marens Hul er 86 meter dyb og vi fortæller gerne historien om færgekonen Maren, stærk som en bjørn. Engang havde hun slagteren med ombord. Han kunne ikke holde fingrene for sig selv, så historien fortæller at han blev hevet overbord og aldrig kom i land!
Lejrchefen er aktiv dykker og undervandsfotograf og deler gerne ud at hans 25 års erfaring med dykning i Lillebælt. Hans mange videoer fra under overfladen viser noget af den enestående undervandsflora og fauna. Med Lillebælts vanddybde og den ret ofte stærke strøm, hører Gl.Ålbo til en af de mest interessante steder for dykkere. Både direkte fra stranden og fra båd. Ved Gl. Ålbo er rammerne sat for en god dykkeroplevelse, både for familien, vennerne eller din dykkerklub og vi glæder os til at byde jer velkommen.
Vi arbejder konstant på at udvide, og forbedre vores service og faciliteter til dykkere
Gl. Ålbo Dive resort er et certificeret 5 stjernet PADI Diveresort, dette betyder kvalitet og høj service, samt at vi kan tilbyde et fuldt dykkerbase setup til dig, din forening eller dykkerklub. Vi kan faciliteter jeres ophold samt afvikling af kurser i top professionelle og trygge rammer. Yderligere kan vi tilbyder professionelle lokale instruktører som taler flere sprog. Derudover og noget af det, som vi er meget stolte af, så er vi Lillebælt entusiaster og ikke mindst ambassadører, ja faktisk har vores egen in-house PADI Course Director Martin Pedersen, udarbejdet et specielt PADI Lillebælt Explorer speciale kursus. Så når du skal dykke i det til tider strømfyldte og drilske Lillebælt, så er du kommet til det helt rette sted.
Du eller din gruppe er velkommen til at medbringe egen båd. Her stiller vi bøjer til rådighed. Husk at kontakte os hvis du ønsker at have egen dykkerbåd med.
Kl. 8.00 – 18.00
Dagsgæster efter kl. 18.00 beregnes til overnatningspris.
Vær opmærksom på at der kun kan købes dagkort, såfremt vi har plads til dagsgæster. Dagsgæstekort kan ikke forudbestilles.
Dagskort for dykkere udenfor pladsen. Kortet giver adgang til skylning af grej, samt adgang til toilet. Husk ingen våde dykkerdragter på toiletterne. Biler og personer skal opholde sig udenfor pladsen.
A – Dagskort, pr. person, kl. 08.00-18.00 59,-
Ved bestemte helligdage f.eks Pinsen og Kr. Himmelfart
Dagskort for dykkere på pladsen. Biler og personer kan opholde sig på pladsen. Fri adgang til toilet samt skylning af udstyr.
B – Dagskort, pr. person, kl. 08.00-18.00 89,-
Bemærk vi har minimum 2 overnatninger, da vi værne om roen og freden her i vandkanten.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Hilsen Christin & Martin