Alt det praktiske hos Gl. Ålbo

Ankomst & afrejse

Din plads eller hytte er klar fra kl. 15:00. Bemærk, at parkeringspladsen er begrænset ved tidlig ankomst, og receptionen har middagslukket mellem kl. 12-14. Ankomst efter kl. 18 skal meldes, men adgang til pladsen er mulig indtil kl. 22.

Check-out
På afrejsedagen skal pladsen eller boligen være klar til check-out senest:

  • Camping: kl. 11:00
  • Hytter / Feriehus: kl. 10:00

 

Tidlig ankomst
Hvis du ønsker at ankomme før tid, er det muligt mod betaling, afhængigt af om pladsen eller enheden er ledig:

  • Camping: 75 kr. pr. plads
  • Hytter / Feriehus: 75 kr. pr. time

Afbestilling / Afbestillingsforsikring

Afbestiller du mere end 60 dage før ankomst, får du dit beløb 100 % refunderet, dog mod et administrationsgebyr på 500 kr. Vi anbefaler at tilkøbe en afbestillingsforsikring for 299 kr. pr. booket enhed, som sikrer dig mod pludselig sygdom og giver mulighed for afmelding frem til kl. 12.00 på ankomstdagen.

Unikke oplevelser

Oplev Gl. Ålbo fra sin mest aktive side – fra bålhygge på stranden og live musik til kajak- og SUP-ture samt kreative aktiviteter for børn og voksne. 

Natur & Ro

Træk vejret og nyd naturen ved Lillebælt. Udforsk bøgeskove, stier, kyst og det rige dyreliv – inklusiv de nysgerrige marsvin lige uden for vores bro.